E29: Fra vandrestier til strategisk fokus på kloden, teamet og kerneforretningen – med Nanna Aage Lundsgaard

Hør seneste episode

Hvordan er det at stå i spidsen for en global forretningsenhed i en fondsejet virksomhed, der lever af at gøre verden mere energieffektiv, og samtidig insistere på at være et helt menneske med vandrestøvler, yogamåtte og familie?

I denne episode besøger jeg Nanna Aage Lundsgaard, Head of Burner Components hos Danfoss Climate Solutions. Vi taler om at ledelse midt i en klimakrise, forandringer og globale værdikæder, og om at gøre det på en måde, hvor både bundlinje, mennesker og planet hænger sammen.

Nanna er tidligere konkurrencesvømmer, vandrer gerne med oppakning langs klippekysten i Portugal og dyrker power- og hatha-yoga for at holde sig sund og stærk. Ambitionen er ikke længere at slå PR på halvmaraton, men at leve et sunds liv og skabe reel værdi for kunderne, for forretningen og for verden.

Vi taler blandt andet om:

  • Klimamissionen som rygrad
    Hvorfor energieffektivitet og Engineering Tomorrow ikke bare er et slogan, men det der giver mening i Nannas arbejdsliv.
  • Forandring som grundvilkår
    Hvordan man leder i en organisation, der aldrig fryser ned igen, og hvorfor man både skal være agil og holde fast i det lange lys.
  • Mangfoldighed og inklusion i en mandsdomineret branche
    At være eneste kvinde i mødelokalet i årevis, stå ved sig selv og være bevidst rollemodel for næste generation.
  • Nysgerrighed, mavefornemmelse og data
    Hvorfor Nanna både stoler på sin erfaring, tester hypoteser og insisterer på, at medarbejdere selv byder ind med løsninger.
  • Ro i bevægelsen
    Svømmehallens stilhed, lange vandreture, yoga, puslespil og bevidste pauser som forudsætning for at kunne være ambitiøs på den lange bane.
  • At bygge hold og kultur
    At se hvert enkelt menneskes værdi, fejre de små sejre, skabe åbenhed om usikkerhed og give fleksibilitet med høj grad af tillid.
Relevante links:
Episoder vi nævner undervejs:
Kontakt & feedback:

Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til en gæst? Brug kontaktformularen på hjemmesiden eller fang mig på LinkedIn.

Jeg vil også blive enormt glad, hvis du deler, skriver en anmeldelse eller giver podcasten 5 stjerner på din foretrukne platform – det hjælper andre med at finde den.

Del denne episode:
Deltag i samtalen