I denne episode har jeg besøg af Signe Erritzøe – forfatter, foredragsholder og neurodiversitetskonsulent. Signe deler åbent sin egen historie med ADHD, stress og arbejdsnarkomani.
Sammen dykker vi ned i, hvordan vi som ledere og kolleger bedre kan forstå og støtte hinanden – med særligt blik på neurodivergente medarbejdere.
Samtalen starter med en uventet meditation og fører videre til snakke om misbrug, præstation, frihed og det at finde ro i hovedet – og i hverdagen. Det handler om ledelse, nærvær og om at have modet til at se hele mennesket – også når det ikke passer ned i en standardform.
Du får bl.a. svar på:
- Hvordan vi kan skabe arbejdspladser, hvor også de krøllede hjerner trives
- Hvorfor kan diagnoser være en fordel – både for individet og for kollegerne
- Hvad sker der, når man stopper op og giver plads til mellemrum
- Hvorfor Signe mener, at dem med diagnoser ofte er nemmere at arbejde sammen med
- Hvad “uretfærdighedsudbrud” er, og hvordan man som leder kan håndtere dem
- Hvordan vi alle kan få gavn af “mellemrum” og bedre check-ins i hverdagen
- Hvorfor Signe skiftede konkurrencesport ud med fri dans
Om Signe:
Signe blev diagnosticeret med ADHD som 14-årig i 2005 – og igen som 31-årig i 2022. Den nyeste udredning blev startskuddet til en dybere forståelse af, hvordan diagnosen påvirker hendes hverdag.
Signe har brugt det seneste halvandet år på at undersøge, hvad der skal til for at lede medarbejdere med ADHD. Den viden deler hun i dag gennem coachingsessioner, på Instagram og i hendes bog, Led Mig Gennem Forståelse.
Relevante links:
- Signe Erritzøe på LinkedIn
- Signe Erritzøe på Instagram
- Neurodivers Ledelse
- Signes bog: Led mig gennem forståelse
- Martin Ellemann Olesen på LinkedIn
Kontakt & feedback:
Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til en gæst? Brug kontaktformularen på hjemmesiden eller fang mig på LinkedIn.
Jeg vil også blive enormt glad, hvis du deler, skriver en anmeldelse eller giver podcasten 5 stjerner på din foretrukne platform – det hjælper andre med at finde den.





