E2: Fra Codan til Falck: Ledelse, kultur og den moderne CFO-rolle – med Christian Baltzer

Hør seneste episode

I denne episode af Ledelse i bevægelse deler Christian Baltzer, Group CFO hos Falck, sine perspektiver på ledelse, digitalisering, transformation og balance mellem arbejdsliv og personlig udvikling. Sammen med Christian udforsker jeg, jeres vært Martin Ellemann Olesen, hvordan man som leder kan navigere i komplekse og uforudsigelige tider, og hvordan fysisk aktivitet som løb og roning kan spille en rolle i at opretholde en sund balance.

I episoden får du bl.a. svar på:

  • Hvordan det er at stå i spidsen for en virksomhed, der er sat til salg.
  • Hvorfor det er vigtigt at arbejde med kultur og medarbejdernes stolthed.
  • Hvordan er det at lede en global organisation med aktiviteter på flere kontinenter?
  • Hvorfor er det vigtigt at forstå de politiske og kulturelle forskelle på tværs af markeder?
  • Hvordan teknologi og digitalisering skal hjælpe med at gøre Falck mere agil og effektiv?
  • Hvilken rolle restitution og fysisk aktivitet, som løb og roning, spiller i Christians liv og ledelse?
  • Hvordan Falck balancerer det lange og korte lys i strategisk planlægning?
  • Hvad betyder det at være den bedste version af sig selv, både som leder og i ens personlige liv?

Christian fortæller også om sin rejse fra finanssektoren til en ledende rolle i Falck, og hvordan han har tilpasset sin ledelsesstil for at kunne navigere i en dynamisk og global virksomhed. Han deler sine erfaringer med at arbejde i en matriceorganisation og vigtigheden af at forstå værdikæderne i en stor, kompleks virksomhed.

Afslutningsvis giver Christian råd til dem, der ønsker at balancere deres karriere med personlig udvikling og fysisk aktivitet, samt hvordan man bedst forbereder sig på fremtidens udfordringer som leder.

Har du kommentarer eller spørgsmål til episoden eller forslag til en interessant gæst? Brug kontaktformularen her på sitet eller kontakt mig via LinkedIn.

Jeg vil også blive enormt glad, hvis du vil dele, skrive en anmeldelse eller rate podcasten på din foretrukne platform, da det hjælper andre med at finde den.

På forhånd tak og på genhør i næste episode.
Martin

Relevante links:

Del denne episode:
Deltag i samtalen