I denne episode af Ledelse i bevægelse møder jeg Jan Sigurður Christensen, CEO i SOS International og ultraløber. Vi taler om ledelse i krisetider, hans personlige ledelsesfilosofi og, hvordan man skaber en organisation, der både kan håndtere daglige udfordringer og være klar til fremtidens krav. Jan deler sine erfaringer fra SOS International, SAS og DSB og reflekterer over de oplevelser, der har formet ham som leder og menneske – herunder faderens tidlige død som følge af arbejdsrelateret stress og sin egen alvorlige sygdom, som lærte ham at prioritere balance mellem arbejde og liv.
I episoden får du indsigt i:
- Hvordan Jan bringer organisationen i form til at håndtere både daglige driftsopgaver og kriser.
- SOS International’s strategi for at skabe en kultur præget af åbenhed og psykologisk tryghed, hvor medarbejdere tør dele deres udfordringer.
- Vigtigheden af at kende organisationens aktuelle form og modne den løbende gennem relationer og fælles mål.
- Jan’s personlige ledelsesprincipper, hvor ordentlighed, pålidelighed og relationer spiller en afgørende rolle.
Derudover kommer vi også omkring:
- Hvordan hans fars død og hans egen sygdom har styrket hans dedikation til at skabe en sund og bæredygtig arbejdsplads.
- Hvordan løb og fysisk aktivitet bidrager til Jans mentale styrke og evne til at tage beslutninger som leder.
- SOS International’s nye kontorlokaler og tankerne bag at skabe et åbent arbejdsmiljø, hvor ledelsen sidder tæt på medarbejderne.
- Udfordringerne ved at lede en mangfoldig og international arbejdsstyrke og vigtigheden af at møde forskellige generationers behov.
- Hvordan organisationen forbereder sig på fremtidens krav gennem digitalisering og ESG-initiativer.
🎧 Lyt med for at få et unikt indblik i, hvordan en CEO balancerer mellem drift, krisehåndtering og en ledelsesstil med fokus på menneskelige relationer.
Har du kommentarer eller spørgsmål til episoden, eller forslag til en interessant gæst? Brug kontaktformularen her på sitet eller kontakt mig via LinkedIn.
Jeg vil også blive enormt glad, hvis du vil dele, skrive en anmeldelse eller rate podcasten på din foretrukne platform, da det hjælper andre med at finde den.
På forhånd tak og på genhør i næste episode.
Relevante links: